Icom LTE-radioer til Velopak

Icom LTE-radioer til Velopak

Radiocom Danmark har leveret Icom LTE-radioer til Velopak

Om Velopak

Icom LTE-radioer til Velopak
Pernille Lundholm, Medejer af Velopak. Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Velopak er et aarhusiansk cykelbud, som har eksisteret siden 2011. Det hele startede som en enkeltmandsvirksomhed, men i dag har virksomheden 10 medarbejdere samt 10 ladcykler. Velopak opererer pt. kun i Aarhus, hvor de har ca. 300 virksomhedskunder. De leverer primært for advokatfirmaer, revisorer samt catering. Af øvrige kunder kan bl.a. nævnes NIRAS, Danica Pension samt DHL, som er deres største kunde. Velopak leverer udover pakker og catering også breve og anbefalet post. Hvert cykelbud har op til 20 stop i timen, hvilket stiller store krav til en stabil og driftsikker kommunikation mellem det enkelte bud og dispatcher centralen.

Virksomheden Velopak ønsker at bidrage til et bedre og mere bæredygtigt bymiljø og har en vision om et mere bæredygtigt samfund. Derfor foregår al udbringning via ladcykler, og hver cykel kan bære op til 100kg. Velopak måler CO2 udledning, og ved hver ordre modtager deres kunde information om, hvor meget CO2 de har sparet fremfor levering via bil.

Velopaks behov og ønsker

Tidligere benyttede Velopak sig af en ”walkie talkie” app til deres mobiltelefoner for at kommunikere med deres cykelbude. Løsningen var gratis, men det virkede ikke optimalt, da telefonerne ofte blev kolde og våde, afhængigt af vejret. Velopak prøvede herefter forskellige andre alternative produkter og løsninger, men ingen af dem levede op til deres behov og ønsker om hurtig og stabil kontakt mellem cykelbude og back-office.

Vores løsning

En tidligere ambulance redder anbefalede Velopak at kontakte Radiocom, og sammen gennemgik vi deres behov og ønsker. Her kom vi frem til, at en Icom LTE-radio ville være et godt match. Icom IP501H radioen er en PoC (Push to Talk over Cellular) radio med indbygget simkort forbundet til et lukket og krypteret datanetværk fra Telia. Derfor fungerer radioen på samme måde som en mobiltelefon med samme fordele. Icom LTE-radioen har en kompakt størrelse og god lydkvalitet samt giver god dækning og rækkevidde. Abonnementet giver ubegrænset adgang til Telias net i hele Norden.

Via radioen kan der føres individuelle samtaler samt gruppesamtaler i fuld duplex, og kommunikationen er krypteret. Icom IP501H er støv- og vandtæt i henhold til IP67, dvs. ned til en meter i op til 30 min. Velopak bestilte i første omgang fem LTE-radioer til brug sammen med en dispatcher. Dispatch softwaren er web-browser baseret og viser cykelbudenes ture via en mobiltelefon. Al mundtlig kommunikation foregår via LTE-radioerne, så budene kan koncentrere sig om hurtig og sikker aflevering.

Radioen sidder oppe ved skulderen på cykelbuddets taske og er derfor let tilgængelig. Både at lytte på og at kalde fra. Det kræver blot en enkelt hånd for at kontakte back-office. Radioen kører kun på en kanal.
Læs mere om Icom IP501H LTE-radioen.

Erfaringer og ambitioner for fremtiden

Icom LTE-radioer til Velopak
Pernille Lundholm, Medejer af Velopak. Foto: TV2 ØSTJYLLAND.

Velopak har været og er fortsat meget glade og tilfredse med vores løsning med de stabile Icom LTE-radioer. I dag er de oppe på syv radioer, som er i brug hver dag. De har tidligere prøvet forskellige løsninger, men selvom de var billigere, var de ikke bedre. LTE-radioerne er en vigtig del for at kunne drive service. Velopaks kunde DHL opdaterer tit ruterne, og her kan back-office nemt og hurtigt give det enkelte cykelbud opdateret information over den nye rute. ”Da vi fik anbefalet Radiocom, fik vi at vide, at det virker bare – og det gør det. Vi er meget tilfredse med vores radioløsning fra Radiocom” udtaler Pernille Lundholm, Medejer af Velopak. Det er Velopaks ambition på sigt at blive landsdækkende og kunne levere til Aalborg, Odense og København via tognettet.

Læs også om vores andre case stories.

Team Rynkeby – På cykel til Paris

Team Rynkeby Nordsjælland

Radiocom Danmark støtter Team Rynkeby Nordsjælland

Team Rynkebys historie

RDK-TeamRynkeby1
Michael Juel (Radiocom Danmark) og Ulrik M. Eriksen (Team Rynkeby)

Ideen om at cykle til Paris opstod for 17 år side, da en af Rynkeby Foods’ medarbejdere fik konstateret rygerlunger. Han ønskede gøre noget for sig selv, så han blev lidt sundere og et rygestop var ikke en mulighed! Han fik en løs idé om, at han skulle i bedre form samtidig med, at han fik en oplevelse ud af det.

Under årets julefrokost luftede han en løs tanke om at cykle ned og se Tour de France-opløbet på Champs-Élysées. Kunne Rynkeby måske sponsere noget juice til turen? Det gik den tekniske direktør med til, hvis han til gengæld kunne cykle med på turen.

Cykelhjulene blev – i bogstavelig forstand – sat i gang og endte med, at projektet fik sponsoreret juice til turen, et opstartsbeløb og et krav om, at der skulle være mindst 10 deltagere på holdet. Holdet blev samlet i løbet af foråret 2002 under navnet ’Team Rynke’: 11 ryttere og én enkelt hjælper i minibus var klar til at køre den godt 1.200 km lange tur fra Ringe til Paris samme år.

Oprindeligt blev Team Rynkeby ikke stiftet som et velgørenhedsprojekt, men da rytterne vendte hjem fra den første tur i 2002, havde de 38.000 DKK i overskud, som de besluttede at donere til børnekræftafdelingen på Odense Universitetshospital. Efter den vellykkede første tur blev Rynkebys Adm. Direktør overtalt til at investere penge i projektet igen. Det blev starten på det velgørenhedsprojekt, som eksisterer i dag, hvor antallet af deltagere og sponsorer vokser støt år for år og det samme gør donationerne til de organisationer, som Team Rynkeby støtter.

Fra Skandinavien til Paris

Allerede lørdag den 23. juni 2018 startede de første Team Rynkeby-hold deres årlige tur mod Paris og søndag d. 1. juli er hele 1.900 ryttere i sadlen. Officielt køres turen til Paris over syv etaper, men i takt med at Team Rynkeby-projektet er vokset og nu tæller hold fra hele Skandinavien, er afstanden til Paris blevet længere. Som følge af dette, har mange af de nye hold (bl.a. fra Finland) fået behov for at udvide antallet af køredage med en eller flere prologer, forud for den endelige start. Dermed kan alle 48 hold kan afslutte turen samtidig d. 7. juli 2018.

Team Rynkebys i alt 48 hold sendes i år af sted ved 43 forskellige arrangementer i 38 byer, i syv lande og på otte forskellige dage – du kan følge holdene live på Team Rynkebys hjemmeside.

Team Rynkeby Nordsjælland

Team Rynkeby Nordsjælland
Det kræver gode kræfter at forcere de bakkede – men smukke – franske landskaber! Foto: SEES media, Ulrik M. Eriksen

Radiocom Danmark støtter Team Rynkeby Nordsjælland med Icom-radioer, som fordeles mellem holdets deltagere og de 2 marshall-motorcykler, der ledsager holdet hele vejen til målet.

Team Rynkeby Nordsjælland har testet udstyret under flere træningskørsler i løbet af de sidste måneder, for at blive fortrolig med udstyrets styrker og udfordringer. Ulrik M. Eriksen, der kører en af de to MC’ere, udtaler, at han har stor tillid til, at Radiocom Danmark har fundet en løsning, der passer til holdets behov. Han er sikker på at holdet, som altid, får en rigtig god tur mod Paris og at kommunikationsudstyret vil udgøre en stor del af sikkerheden for, at holdet kommer sikkert i mål.

Alle os hos Radiocom Danmark ønsker Team Rynkeby Nordsjælland en rigtig god tur og vi glæder os til at følge jer live undervejs.

Hyteraradioer til Arbejdermuseet

Hytera PD665, Arbejdermuseet

Radiocom ønsker Arbejdermuseet tillykke med de nye Hytera PD665 digitale radioer!

 

Hytera PD665, Arbejdermuseet

Radioerne erstatter Arbejdermuseets gamle analoge radioer,  som ikke var stabile mere.

Hytera PD665 giver de ansatte mulighed for at lave personlige opkald, der ikke forstyrrer andre medarbejdere. Radioerne er programmeret med 3 hurtigopkaldsknapper til henholdsvis Butik, Kaffebar og Vært 1. På denne måde kan personalet nemt og hurtigt lave personlige opkald til de enkelte grupper.

Arbejdermuseet kan have op til 2 samtaler på samme tid på en frekvens, hvor de tidligere, på deres analoge radioer,  kun havde mulighed for føre en samtale ad gangen.

Displayet viser hvilken radio der kalder op, så man ikke er i tvivl om hvem man taler med.

Takket være den digitale teknologi leverer radioen høj og klar lyd i hele området.

Billedet er taget i Arbejdermuseets festsal, som siden 1879 har dannet en smuk historisk ramme omkring utallige festlige lejligheder og højtidelige sammenkomster – alt fra politiske stormøder, juletræsfester, fejring af vigtige årsdage, internationale konferencer, begravelser af folkekendte personligheder og fornøjelige personalesammenkomster.

Vil du vide mere om løsningen eller Hyteras produktporteføjle, så kontakt os på salg@radiocom.dk.

 

 

Comwell Korsør

Comwell Korsør

Radiocom Danmark leverer fleksibel og effektiv kommunikationsløsning til Comwell Korsør

Om hotelletComwell Korsør

Comwell Korsør på Sjælland er en del af hotelkæden Comwell Hotels. Kæden har 15 hoteller i Danmark samt to i Sverige. Comwell fokuserer på at arrangere konferencer samt generel mødebooking blandt virksomheder. I 2017 vandt de for 3. år i træk prisen for ”Årets bedste mødekoncept”.

Comwells udfordringer og ønsker

Comwell Korsør har hidtil benyttes sig af mobiltelefoner, når deres medarbejdere på forskellige steder havde behov for at kommunikere med hinanden. Det var imidlertid en ufleksibel løsning; Mobilsignalet kunne være dårligt eller helt væk, ligesom der kunne være dårlig lydgengivelse i både telefoner og headsets. Telefonerne kunne ikke holde strøm til en hel arbejdsdag og ofte var linjerne blokerede af samtaler. Derudover var der også en økonomisk omkostning forbundet i telefonabonnementerne. Kort og godt havde Comwell Korsør et ønske om at effektivisere kommunikationen mellem medarbejderne og få en mere fleksibel kommunikationsløsning.

Radiocoms løsning

Radiocom løsningen blev et Icom Wi-Fi radiosystem til trådløse netværk. Systemet udfylder et tomrum mellem licensfrie radioer samt radioer med licens. Det er en løsning, som er nem at koble ind i et eksisterende trådløst netværk og det giver mulighed for at kommunikere i full duplex med meget god lydkvalitet.

Radiocom har leveret følgende produkter:

    • Icom IP1000C controller
    • Peplink router som giver mulighed for fjernsupport
    • Peplink Wi-Fi Access points
    • Icom IP100H Wi-Fi radioer
    • ProEquip headset samt diskrete øresnegle

Systemet kan udvides med en IP-baseret PC dispatcher, som kan lave kald til radioer eller grupper, sende tekstbeskeder samt vise på kort i hvilket område de enkelte radioer befinder sig.

Resultat

Restaurantchef Martin Castillo udtaler, at han kan mærke, at Comwell nu sparer en masse tid med den mere effektive og fleksible kommunikation, da er blevet meget nemmere for de ansatte at komme i kontakt med hinanden. Lydgengivelsen går klart og tydeligt igennem og radioerne kan holde strøm en hel arbejdsdag. Faktisk kan de holde strøm i helt op til 27 timer, afhængigt af forholdene, så dermed er der kun behov for, at de bliver opladt henover natten. Endvidere roser Comwell den hurtige og effektive service fra Radiocoms side. Systemet er nemlig sat sådan op, at det kan tilgås remote og ændringer i f.eks. opkaldsgrupper kan ske fra Radiocoms eget værksted. Det betyder, at der ikke er behov for at booke en tekniker til at køre ud.

F18 World Championships

F18Worlds

Formula 18

Fra 8. til 15. juli 2017 blev der afholdt F18 Worlds i Vallensbæk Havn, lige udenfor København.

Om Formula 18 World Championships

F18Worlds
Foto: Jasper van Stavern (c)

Formula18 (F18) er hurtige og farverige, katamaraner som sejler med spinnaker. Bådene bygges efter et regelsæt, som giver producenter mulighed for designe og konkurrere på lige vilkår.

Formula 18 er en to-personers katamaran bygget omkring en boks-regel. Denne boks-regel har resulteret i mange forskellige designs. Mange entusiaster vil genkende Hobie Tiger, Hobie Wildcat og Nacra Infusion, men disse er kun et fåtal af de mange konkurrencedygtige designs. Til det tyske mesterskab var der fem forskellige designs placeret i Top 10.

Formula 18 har en topfart på 25/30 knob (ca. 55 km/t). Det siger sig selv, at det er en skrigende oplevelse og en spændende udfordring.

Udfordringen

I forbindelse med arrangementet skulle arrangørerne (Vallensbæk Sejlklub) levere trådløst internet til ca. 450 deltagere, samt gæster og besøgende.

Udfordringen bestod i den manglende infrastruktur på området; Det er ganske enkelt ikke muligt at få mere end en 10 Mbit kablet ADSL-forbindelse.

Radiocoms løsning

Radiocom fandt en velfungerende løsning til udfordringen; Opsætning af Pepwave AP PRO DUO (IP67) Access Points på området og installation af Pepwave MAX HD4 LTE Advanced Routers og Captive Portal, som registrerede brugerne og gav dem adgang til internettet i en tidsbegrænset periode. Hertil kom en 100 Mbit 4G/LTE-Advanced forbindelse via SD-WAN Speedfusion Bonding.

 

Du kan læse mere om F18 Worlds på arrangementets hjemmeside.

StreamCom til Region Nordjylland

StreamCom, ambulance

Hurtigere og mere effektiv behandling

Radiocom Danmark har installeret IP-kameraer og trådløs kommunikation i 10 ambulancer i Region Nordjylland.

Se en kort præsentation af løsningen “in action” i Region Nordjyllands video nederst!

Om kunden

StreamCom, ambulance
Radiocom Danmark – StreamCom løsning til Region Nordjylland

Region Nordjylland opererer inden for Sundhedssektoren i Danmark. Behovet var, at få en mobil kameraløsning, der kunne sikre en hurtigere behandlingsindsats, samt effektivitet og kvalitet i sundhedssektoren.

Opgave

Region Nordjylland i Danmark havde et ønske om, at syge og tilskadekomne hurtigere skulle få den rigtige behandling og pleje, hvilket kan være kritisk. For at kunne foretage en mere kvalificeret bedømmelse af patienternes behandlingsbehov besluttede Region Nordjylland at installere en mobil videostreamingløsning mellem ambulancer og sygehuse. At installere kameraer i ambulancer er forbundet med store tekniske udfordringer. Der kræves en tilstrækkelig hurtig internetforbindelse, samt at billedhastigheden og billedkvaliteten nødvendigvis skal være høj, for at sygehuspersonalet skal kunne foretage en korrekt bedømmelse af tilstanden hos patienterne i ambulancerne. Der må heller ikke forekomme driftsforstyrrelser.

Løsning

Radiocom, som leverer radiokommunikationsudstyr til trådløs kommunikation, installerede Axis netværkskameraer i loftet på elleve ambulancer. Kameraerne er små, nemme at installere og vedligeholde, driftssikre og robuste, så de klarer rystelser og vibrationer. De har HDTV-kvalitet og kan gengive skarpe billeder fra indspilninger med meget høj hastighed. Den mobile videostreamingløsningen er sikker og pålidelig og kan, når den er i drift, enkelt skifte mellem forskellige netværkstyper, så den bedst mulige båndbredde sikres.

Resultat

Syge og tilskadekomne patienter får hurtigere den rette behandling. Lægerne på sygehusene kan ved hjælp af videolinket i realtid foretage en indledende medicinsk bedømmelse af patienterne i ambulancen. De kan rådgive ambulancepersonalet om, hvilken behandlingsindsats der kræves, hvilket sygehus der er nærmest samt yde rådgivning, så ambulancepersonalet kan begynde at behandle patienterne allerede inden ankomsten til sygehuset. Af og til kan problemet afklares allerede i ambulancen, og patienten kan sendes hjem. Dette giver tidsgevinster for både patienter og Region Nordjylland, omkostningsbesparelser samt en reduktion i antallet af unødvendige sygehusbesøg.

Viggo Petersens rullende kontor

Radiocom Danmark - Viggo Petersens Eftf.

Med Peplink routere i køretøjerne hos Viggo Petersens Eftf., er chaufførernes hverdag blevet optimeret med moderne kommunikation. Samtidig er chaufførerne blevet mere trygge; Nu kan det nemlig ses, hvor de befinder sig og de har nemmere ved at komme i kontakt med call-centeret.

Om Viggo Petersens Eftf. A/SRadiocom Danmark - Viggo Petersens Eftf.

Viggo Petersens Eftf. A/S i Taastrup er den ældste fragtvirksomhed i Danmark. Virksomheden blev etableret i 1904 i Taastrup af Sophus Larsen. Viggo Petersens Eftf. beskæftiger forskellige transport- og distributionsopgaver i hovedstadsområdet.

Kundens behov

Firmaet havde behov for bedre og mere tilgængelig kommunikation mellem chaufførerne og call-centeret. Da Viggo Petersens Eftf. i foråret 2015 hørte om Radiocoms kommunikationsløsninger, ble de interesserede i at vide mere og teste de forskellige muligheder. Tidligere har virksomheden benyttet sig af PCer med indbygget navigationssystem. De var dyre i drift og derfor valgte manat overgå til tablets, men antenneforholdene i en tablet ikke tilfredsstillende. Derfor var det ikke en holdbar løsning; De ønskede noget mere og bedre.

Radiocom Danmarks løsning

Radiocom Danmarks løsning bygger primært på Peplinks Pepwave MAX BR1 LTE routere, som vi er distributører af. Hertil er tilføjet en udendørs ekstern antenne, der kan køre både 3G/4G, GPS og Wi-Fi, for at optimere modtageforholdene. Med routernes indbyggede GPS-forwarding kan GPS-signalet streames via Wi-Fi, så tabletten altid modtager et optimalt GPS-signal. Det er en simpel, men robust og stabil løsning, som er blevet installeret i ca. 100 køretøjer. Princippet er det samme som i de danske ambulancer, hvor de ansatte trykker på en touch-skærm for f.eks. at blive booket til kørsler og via det cloud-baserede management system “InControl” kan kørselsafdelingen nu følge lastbilerne og planlægge kørsler ud fra den enkelte lastbils placering i landet.

Fordele

Viggo Petersens Eftf. ser flere fordele ved at have skiftet til Radiocoms løsning. Den primære fordel er, at virksomheden har opnået bedre kommunikation med deres chauffører. Dette har også været et ønske fra chaufførernes side. Der er nu GPS-positionering i køretøjerne, som giver et overblik over den enkelte lastbils placering og det gør chaufførerne mere trygge i dagligdagen. En anden fordel er “Fleet Managment”, som muliggør historik over, hvor chaufførerne har befundet sig på de enkelte ruter. Virksomheden ser også fordele ved at kunne benytte to forskellige SIM-kortudbydere. Det bevirker, at routeren selv skifter udbyder, alt efter dækning og udfald. Kort og godt har det været en investering i bedre kommunikation og mere tilgængelighed, frem for traditionel kommunikation.

Fremtiden

I fremtiden overvejer Viggo Petersens Eftf. A/S, at de gerne vil begynde at bruge Skype-for-Business til videosamtaler mellem køretøjer og kontor. Det vil bl.a. give de kommunikerende mulighed for at se hinanden i øjnene og derved minimere risikoen for misforståelser. Samtidig kan de vise den aktuelle situation via video/Skype-for-Business, hvis de skulle komme ud for problemer.

Radiokommunikation i Forsvarets lejre

DKsoldierSTP-radio

TETRA-baseret lejrradio

Forsvaret havde et ønske om en driftsikker og 100% dækkende kommunikationsløsning.

Behovet

Soldater, der er udsendt på mission, har brug for at kunne kommunikere sammen indbyrdes, uden at uvedkommende udefra har mulighed for at aflytte samtalerne. De skal kunne stole 100% at de kan kommunikere sikkert mellem den lokation, hvor deres mission foregår og deres basestation.

Løsningen

DKsoldierSTP-radioRadiocoms løsning blev at installere et TETRA-baseret system med tilhørende infrastruktur og håndterminaler.

Løsningen består af følgende produkter:

• DAMM TETRA basestation, BS421
• DAMM system controller, SB421
• Procom antenner
• CISCO router
• Selectric dispatcher
• SEPURA TETRA håndradioer

Alle elementer er installeret i et 19” rack.

TETRA er et digitalt radionetværk, som primært bruges i situationer hvor der er behov for sikker, pålidelig og hurtig kommunikation.

Alle soldater er udstyret med en TETRA håndradio, så de kan kommunikere sikkert, hurtigt og effektivt med hinanden.

Alle radioer er tilknyttet en dispatcher; En kontrolenhed, der logger alle opkald og overvåger den enkelte radios fysiske placering, ved angivelse af GPS-koordinater.

Den valgte kommunikationsløsning understøtter både gruppekald, individuelle kald (fuld duplex/halv duplex) samt SDS-beskeder.

Fordele

1. Hurtig idriftsættelse
2. Sikker og pålidelig kommunikation
3. Let at tage med på nye missioner

 

SafeCom i Høje Taastrup Kommune

Høje Taastrup Station

SafeCom Alarm Control systemet er et panikalarmeringssystem, der giver de ansatte mulighed for at afgive en alarm, hvis en truende situation skulle opstå.

Høje Taastrup Kommune og deres ønsker

Høje Taastrup er en af Vestegnens største kommuner. Kommunen hører under Region Hovedstaden og omfatter byerne Taastrup, Høje Taastrup og Hedehusene. Høje Taastrup Kommune havde flere ønsker til løsningen:

  • Indbyrdes radiokommunikation mellem deres runderende vagterHøje Taastrup Kommune
  • Panikalarmeringssystem fra personalet til vagterne
  • Afgivelse af alarmposition til vagterne
  • Alarmer fra ABA-system, brand og andre

Radiocoms løsning og produkter

Radiocom installerede et SafeCom mastermodul (MR), som styrer alle SafeCom SR-modulerne. Alle SR-moduler placeres, der hvor dækningen er påkrævet. Der installeredes en SafeCom alarmtrykknap på alle kontorer. Når der trykkes på alarmen, sendes en panikalarm til SR-modulet, som transmitterer signalet videre til MR-modulet. MR-modulet sender alarmbeskeden ud til de TETRA-radioer, som alle vagter går rundt med, som en fast del af deres mundering. Vagten modtager en alarmbesked med angivelse af lokation og ID-info. fra det SafeCom alarmtryk, der har afgivet alarmen. Vagterne kan hurtigt og effektive kommunikere via deres radioer og koordinere en udrykning. Alarmer fra ABA-systemet, brand- og andre alarmer håndteres på tilsvarende måde.

Fordele

Systemet er en alt-i-en-løsning, som er yderst driftsikker og har højnet sikkerhedsniveauet for alle medarbejdere i bygningen.

Fremtiden

Løsningen er fleksibel og kan let udvides til andre områder, hvis behovet skulle opstå.