Hurtigere og mere effektiv behandling ved hjælp af IP-kameraer og trådløs kommunikation i danske ambulancer.

Om kunden

StreamCom, ambulance

Radiocom Danmark – StreamCom løsning til Region Nordjylland

Region Nordjylland opererer inden for Sundhedssektoren i Danmark. Behovet var, at få en mobil kameraløsning, der kunne sikre en hurtigere behandlingsindsats, samt effektivitet og kvalitet i sundhedssektoren.

Opgave

Region Nordjylland i Danmark havde et ønske om, at syge og tilskadekomne hurtigere skulle få den rigtige behandling og pleje, hvilket kan være kritisk. For at kunne foretage en mere kvalificeret bedømmelse af patienternes behandlingsbehov besluttede Region Nordjylland at installere en mobil videostreamingløsning mellem ambulancer og sygehuse. At installere kameraer i ambulancer er forbundet med store tekniske udfordringer. Der kræves en tilstrækkelig hurtig internetforbindelse, samt at billedhastigheden og billedkvaliteten nødvendigvis skal være høj, for at sygehuspersonalet skal kunne foretage en korrekt bedømmelse af tilstanden hos patienterne i ambulancerne. Der må heller ikke forekomme driftsforstyrrelser.

Løsning

Radiocom, som leverer radiokommunikationsudstyr til trådløs kommunikation, installerede Axis netværkskameraer i loftet på elleve ambulancer. Kameraerne er små, nemme at installere og vedligeholde, driftssikre og robuste, så de klarer rystelser og vibrationer. De har HDTV-kvalitet og kan gengive skarpe billeder fra indspilninger med meget høj hastighed. Den mobile videostreamingløsningen er sikker og pålidelig og kan, når den er i drift, enkelt skifte mellem forskellige netværkstyper, så den bedst mulige båndbredde sikres.

Resultat

Syge og tilskadekomne patienter får hurtigere den rette behandling. Lægerne på sygehusene kan ved hjælp af videolinket i realtid foretage en indledende medicinsk bedømmelse af patienterne i ambulancen. De kan rådgive ambulancepersonalet om, hvilken behandlingsindsats der kræves, hvilket sygehus der er nærmest samt yde rådgivning, så ambulancepersonalet kan begynde at behandle patienterne allerede inden ankomsten til sygehuset. Af og til kan problemet afklares allerede i ambulancen, og patienten kan sendes hjem. Dette giver tidsgevinster for både patienter og Region Nordjylland, omkostningsbesparelser samt en reduktion i antallet af unødvendige sygehusbesøg.